tirsdag den 23. april 2013

DIY - Ribkanter på body


Jeg lovede jer jo en vejledning til at lave de fine ribkanter på bodyer. Det er ikke svært og jeg bruger kun min overlocker og symaskine. En hel bunke billeder & lidt tekst til at forklare hvordan jeg gør. Håber i kan bruge det.

Klip mønsteret ud - her er det en body med amerikansk hals jeg er ved at lave. 


Mål halsåbningen på både forstykke og bagstykke. I mit tilfælde er målene således:
Forstykke: 27 cm - Bagstykke: 24 cm

Jeg laver ribben 4 cm bred (dette gælder til hele bodyen) og trækker et par cm fra længden på halsåbningen:
Forstykke (27 cm) klippes: 25x4 cm
Bagstykke (24 cm) klippes: 22x4 cm

 Find midten på både ribben og halsåbningen og hold sammen med en nål. Ribbes sættes på bagsiden af stoffet.

 Lad ribben gå en halv cm ud over halsåbningen. Nål fast i begge sider.

Jeg har fundet ud af at det endelige resultatet afhænger af hvordan man får lavet strækket i ribben. Så i halsudskæringerne strækkes ribben således mellem de nåle du allerede har placeret: Den øverste halvdel i hver side strækkes ribben ikke - hele strækket ligger placeret mellem de to pile på billedet.  

 Nu er du klar til at sy. Jeg overlocker ribben fast.

Arbejdet ser nu således ud.

 Buk nu ribben ca halvejs ned (eller som ønsket)

 Fold endnu engang - placer ribben så den går 2 mm længere ud end overlock sømmen fra tidligere.

 Brug god tid på at placere ribben omhyggeligt og sæt fast med nåle. Det endelige resultatet afhænger af dette trin.

 Nu skal ribben syes fast. Jeg bruger symaskinen udstyret med en dobbeltnål 2,5 mm - prøv dig lidt frem med stringlængden. 
Jeg syer 2 mm fra kanten.

 Forsiden

 Bagsiden

Sy nu bagstykket på samme måde.

 Nu er det tid til ærmerne. 
Mål er ærmet - denne gang har jeg ikke trukket noget fra. 
Placer ribben en halv cm ud over kanterne, dette giver et perfekt ærme der ikke er for stramt.
Sy ribben fast med overlocker.

 Husk endnu engang at være omhyggelig med ombukningen og isæt nåle.
Sy med dobbeltnål og lav det andet ærme.

Ærmerne syes fast på for og bagstykke. Sidesømmene syes sammen. 

 Nu ser dit ærme sådan ud. Et lille fif for at tråden ikke trævler op ved afklipning.

 Før trådene som på billedet og hæft enden.

 Nu mangler du så den sidste ribkant.

 Mål hele vejen rundt. Og klip en rib et par cm mindre. 
Sy ribben sammen så den danner en ring.

 Monter ribben således at trækket ligger i ved sidesømmen - således at der ikke er noget stræk der hvor trykknapperne senere skal monteres.

Sy ribben fast med overlockeren.

 Nål ribben fast - når det ligner et pinsvin er du klar til at sy igen.

 Sy ribben fast på samme måde som tidligere. Jo mere præcis og pænere resultat.

 Alle ribkanter er nu færdige.

Til slut presser jeg ribkanterne let med et stygejern og monterer trykknapper.

Lav nu nogle flere :-)

Håber i kan bruge den og spørg endelig hvis i bliver i tvivl eller har rettelser.
God fornøjelse.

søndag den 21. april 2013

Endnu en pakke ...

... lækker stof er landet.

Jeg elsker virkelig fredagspost - især når det indeholder nyt jersey.


Mon ikke der kan laves fine bodyer og kjoler ud af dette. Det håber jeg, for om lidt går jeg i gang med at klippe op til en body - så jeg samtidig kan lave DIY´en på kanterne til jer :-)

fredag den 19. april 2013

Hæklet tæppe ...

Ja det tog lidt tid men langt om længe er der hæftet ender på dette barnevognstæppe til lillemanden. Er helt overbevist om at vi aldrig kan få nok tæpper herhjemme :-)



Farverne er som på det øverste billede (ved da ikke lige hvad der skete for det nederste), men det nederste viser lige farvesammensætningen eller skal vi kalde det mønsteret :-)

Lidt nogle andre farver end jeg ellers har brugt tidligere men synes nu faktisk det er blevet helt okay.
Ønsker jer alle en god weekend.


tirsdag den 16. april 2013

Endnu en skønhed ...

... er sendt ud af døren.

Denne gang er der tale om tæppet nedenunder. En bestilling fra en tilfreds kunde - findes der noget bedre?






Synes efterhånden at disse tæpper er noget af det mest beroligende at lave - det er super hyggeligt at vælge og sammesætte stofferne - og resultatet bliver jo aldrig ens :-)

Håber tæppet kommer til at glæde endnu en familie derude.

mandag den 15. april 2013

Forårs Pettiskirt

Jeg kæmpede mig hele vejen igennem denne skønhed igår :-) Billederne taler vist for sig selv - hun er ovenud begejstret og hun sagde også adskillige gange "Mor - du er bare for sej" - hvilket var yderst motiverende da jeg var ved at drukne i stoffet.










Jeg elsker simpelthen det første billede, men også det sidste billede her - det må vist i ramme :-)

Tøsebarnet har selv valgt farverne og vil ærligt indrømme at moren ikke var videre begejstret - men nu er jeg tæt på misundelse - resultatet er bare blevet så smukt.

DIY´ en er lavet af søde Anna og kan findes lige her. Og tusind tak til Kirkesjov for at have bestilt stoffet hjem til os :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...