søndag den 23. juni 2013

Der eksperimenteres ...

... på den anden side af skærmen.

Jeg må have et talent for at rode mig ud på dybt vand - ganske jævnligt. Jeg besluttede nemlig at ændre spisevaner, starte i på diverse fitness hold og droppe mine elskede colaer (altså dem fyldt med sukker), på en gang.

Dog havde jeg ikke lige ind beregnet en baby, med krise over ikke at kunne kravle (for h...... han kan være sur), samt tøsebarnet der har en eller anden "før-teenage-krise" .... alt i alt mangler jeg vist ikke noget at se til lige i øjeblikket (selvom det dog går væsentligt bedre).

Alt det overstående har taget det meste af min energi, så symaskinen har stået lidt stille, men ikke helt. I går luftede jeg nemligt et par billeder af mit seneste projekt - indrømmer at jeg var virkelig glad da jeg gik i seng i går - sikke positive damerne på Instagram var overfor min yderst vellykkede pude.

I kan se den lige her:





Jeg er super tilfreds med resultatet og det er da også langt bedre end ventet :-) Da det jo som sagt bare var en prøve, er mønsteret tegnet i fri hånd med tekstil tusch på hvidt lagenlærred. Det tog lidt lang tid, så hvis der skal laves flere må jeg vist hellere finde en nemmere løsning (forslag er velkomne).

Jeg elsker den - hvad synes i?

mandag den 10. juni 2013

Minder for livet ...

... er billeder.

Herhjemme tager vi forholdsvis mange billeder, især efter børnene er kommet til. Og så hjælper de smarte kameraer man kan købe nu til dags også på situationen. Især fordi der ikke kun kan tages de der 30 billeder inden filmen skal fremkaldes.

Men selvom det er virkelig smart, så mangler jeg altså ind i mellem de der gode gammeldags billeder i album. Jeg kan ikke helt undvære dem og derfor får vi også fremkaldt billeder et par gange om året :-)

De sidste fem år har vi fået fremkaldt billederne ved Pixum, da det passer mig fantastisk at jeg kan sidde hjemme i min sofa og ordne det, på en rolig søndag aften når børnene er puttet. Bedsteforældrene nyder også godt af de lave priser og god kvalitet, for de får nemlig et par billeder (A4 størrelse) af børnebørnene til deres rammer, når vi bestiller billeder - når de kun koster 8 kr så kan alle jo være med :-)

Det seneste er denne Fotobog - fyldt med billeder fra Lillemandens Barnedåb. Han er stadig for lille, men søsteren synes det er fantastisk det der med bøger. Og når det så er en oplevelse hun kan huske, så er det bare endnu bedre.






Super flot bog, fyldt med dejlige billeder fra en dag vi kan huske tilbage på :-)

Det er ikke så besværligt at lave sådan en fotobog (som jeg gik og troede), men det tager en del tid hvis man som jeg gerne vil afprøve alt. Der findes nemlig et utal af muligheder.

Synes det er fantastisk at man kan sætte billederne op som man har lyst, samtidig med at baggrunden nemt justeres så den passer. Jeg har tilføjet en lille smule tekst enkelte steder og bagerst i bogen har jeg lavet en liste over alle gaverne, så det nemt kan huskes.

Jeg er rigtig glad for resultatet og overvejer da også, om jeg ikke skal have lavet en med Tøsebarnets Barnedåb også.

Hvad med jer, får i fremkaldt billeder eller ligger de bare på computeren?




Dette indlæg er sponsoreret.
Jeg har modtaget dette produkt for at teste og anmelde det.
Ord og meninger om produktet/firmaet er helt min egen.

søndag den 9. juni 2013

Det flotteste ukrudt ...

... hvordan får man det?

Jeg er ikke blevet hverken mere eller mindre normal på det sidste, men elsker altså lige det her "ukrudt", blomster, lupiner eller hvad vi nu skal kalde det. Jeg har ikke nogen selv, så derfor måtte manden altså lige holde ind til siden på en motorvejsafkørsel tidligere idag, så fruen kunne få en buket med hjem :-)




Så nu pynter "ukrudt" altså i den smukke Lyngby vase i stuen. Er der nogen af jer der ved hvordan man får lupiner i sin have - hvis man da ellers kan så/plante ukrudt?

Pssst hvis du ikke er så heldig at finde Lyngby vaserne på loppemarkeder, så kan du købe nye :-) Det Danske firma Karakter har nemlig relanceret Lyngbyvaserne som fåes i 3 størrelser, se mere her.

torsdag den 6. juni 2013

Sommerkjolen ...

... var det eneste jeg fik syet til blogtræffet :-)

Men den blev da også helt færdig og tøsebarnet er super glad (også selvom jeg ikke nåede de otte hun havde bedt om). Nu venter der så endnu flere sommerkjoler, for vi satser jo på fantastisk sommervejr i år.

Tøsebarnet har lige en periode hvor hun synes det er fantastisk at få taget billeder (hvilket man slet ikke er i tvivl om), jeg skal bare spørge om hun ikke kan ligne en prinsesse :-)






Mønsteret på kjolen er tegnet af efter en kjole fra skabet - ikke noget pjat denne gang, bare en helt enkelt kjole.

God sommeraften herfra - nu skal der nydes at manden er ude og børnene sover (den store dog først om ti minutter :-))

mandag den 3. juni 2013

Pakkeleg med lækkerier

Alle deltagerne til gårdagens blogtræf havde medbragt en lille gave til en omgang god gammeldags pakkeleg.

Christina & jeg havde fyldt bordet med overvældende mange gaver fra gavmilde sponsorer :-) Vi havde overhovedet ikke forestillet os at vi ville ende med et så utrolig stort og lækkert udvalg. Vi Takker rigtig mange gange til alle de firmaer, der sponsorerede.

Nedenfor kommer den imponerende liste, med billeder af lækkerierne:











 Retro Garagen, Søgade 22, 8740 Brædstrup
Åbningstider: lørdag & søndag 11-15 (lukket hele juli pga. ferie)


















Jeg mistede helt overblikket over hvem der vandt hvad, men jeg håber alle er glade for deres gevinster :-) Samtidig lykkelig for at ingen gik tomhændet hjem.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...