søndag den 28. august 2011

Mangel på inspiration

I sidste uge var vi lige en lille hurtig tur igennem Bilka. På en eller anden måde havde jeg forvildet mig ind i malerafdelingen - her plejer jeg ikke lige at være. Men her er hvad jeg snuppede med hjem:

Jeg blev helt grebet at de skønne farver og de fantastiske farve sammensætninger. Jeg tror altså ikke det er helt tilladt at tage så mange, men kunne slet ikke få nok. De er på størelse med et postkort.

Nu kommer så det store spørgsmål til alle jer kære bloggere - Hvad skal jeg bruge dem til? Jeg har absolute ingen ide, men synes bare de er så skønne.
Rigtig god aften til alle.

onsdag den 24. august 2011

Papirs Lanterner

Jeg har flere steder set enormt flotte papirs lanterne, flere steder også Waldorf lanterner. Jeg ved egentlig ikke helt hvad udgangspunktet for oprindelsen er, og det har heller ikke betydning her hos mig. Hvis du ikke lige ved hvad pokker jeg taler om - så se på disse:
Dette er et billede fundet via google, men det er disse der er tale om. Jeg har også lagt mærke til dem på flere af Karens billeder. Hun har også lavet en fin beskrivelse af hvordan man laver papiret til lanterne. Til hendes papir er der bl.a. brugt akvarelpapir og flydende akvarelfarve. Jeg ved ikke lige med jer men det er nu ikke lige noget jeg har liggende i gemmerne og har også undersøgt prisen og det er ikke helt billigt - og da slet ikke hvis man kun skal lave en 10 stk.

Nå men alt dette resulterede i at jeg brugte en halv aften på at folde papir. Og det lykkes. Så var næste problem papiret. Så i dag har jeg brugt min fridag på at eksperimentere med papir og maling som vi allerede havde liggende i huset. Jeg er ovenud lykkelig for resultatet og kalder det bestemt for vellykket.
Resultatet kommer her:

Der er et tændt sterinlys i bunden og ved godt det ikke er så tydelig, men det er jo også stadig lyst. Hvad synes i så, lykkedes det?

Det er ingen tvivl om at der nok skal blive lavet flere herhjemme, i adskillige flotte farver.

søndag den 21. august 2011

Ny kjole til tøsebarnet

I går skulle vi til fødselsdag ved morfar. Dette var jo den perfekte lejlighed til en ny kjole til tøsebarnet. Og det var da også hvad der kom ud af maskinen. Stof mm til kjolen er alt sammen der blev fundet frem fra hylderne. Resultatet kommer her:
Glad for den det er hun i hvert fald og viser den da også stolt frem til farmand der leger kameramand for et par minutter, mens mor bliver færdig. God mand og barn.

Jeg overvejer stadig om der måske lige skal tilføjes et par små hækle blomster, men er ikke helt sikker endnu. Hvad ville du have gjort?

onsdag den 17. august 2011

Banko etui/taske

Idag blev gaven så afleveret til min dejlige mor. En gave uden anledning. Jeg er vokset op med at kvinderne i familien spiller banko en gang i ugen. Det gjorde min mormor og mor altid sammen da jeg var mindre. Desværre har jeg ikke min mormor mere, men nu er det så bare mig der spiller banko med min mor og til tider også min lillesøster. Jeg ved godt de fleste siger at det kun er for gamle mennesker, men jeg synes nu det er lidt hyggeligt.
Tidlige så min mors banko pose sådan ud, og sådan har den set ud i tyve år. En simpel frysepose kunne klare jobbet - og den duede da også selvom den var så slidt at der var huller i. 
Det er slut nu, for i dag fik hun dette banko etui/taske.
Tada - et lækkert banko sæt i min mors yndlingsfarve.
Sådan ser det ud med alt banko tilbehøret.
Selv blev jeg lidt misundelig da jeg også kun har en frysepose, så skyndte lige at lave et sæt til mig selv også. Den lille skildpadde af skaller var min mormors lykke figur - den har jeg arvet og nu følger den mig.

Så vi er nu begge to klar til denne uges bankoaften. Så vi håber heldet er med os i aften. Vi ses mor.

tirsdag den 16. august 2011

Gave til mormor

I dag har været en hjemme hygge dag med tøsebarnet. Hun havde i løbet af natten klaget over ondt i maven, og har her de sidste dage være ekstra pylret, så vi blev hjemme. Jeg nåede lige at få færdig gjort en lille gave til mormor (min egen mor). Her kommer kun en lille forsmag, da gaven først bliver afleveret i morgen, hvor vi skal mødes til en hyggelig frokost. Det endelig resultat vises i morgen, men i mellem tiden kan i jo se om i kan gætte hvad det er.

mandag den 15. august 2011

Igangværende projekt

Jeg laver lidt krea, det går dog slet ikke så hurtigt som jeg ønsker. Jeg er igang med en godt portion afrikanske blomster sekskanter eller african flower hexagon - kald det hvad du vil. Men jeg mangler stadig lidt endnu, omkring 8-10 stk.

















Der er stadig en del timers arbejde i dette projekt, men jeg knokler videre, det skal nok lykkes. Det store spørgsmål er så bare om resultatet bliver, som i mit hoved - jeg har ingen opskrift eller mønster - kun en ide fra et billede. God aften.

søndag den 14. august 2011

DIY - Hæklet Blomst

Det tog lidt tid, men endelig har jeg fundet DIY´en på den hæklede blomst jeg havde brugt til Bøllehatten. Den lå selvfølgelig helt sammenkrøllet i bunden af den sidste tænkte håndtaske - ja orden er der ikke altid lige meget af. Men her kommer den:


Blomsten er hæklet i bomuldsgarn på hæklenål nr 3.

Start med at lave 5 lm der samles til en ring med en km
(NB. alle omgange afsluttes med en km)

omg 1: 14 fm i ringen
omg 2: 4 lm, spring 2 m over, og hækl 1km - gentag (ialt 5 lm buer)

Skift farve

omg 3: i hver bue hækles der, 1 fm, 1 halv stg, 3 stg, 1 halv stg, 1 fm - gentag
(vend blomstens blade ind mod midten)
omg 4: 5 lm, 1 km rundt om km fra omg 2 - gentag

skift farve

omg 5: i hver bue hækles der, 1 fm, 1 halv stg, 5 stg, 1 halv stg, 1 fm - gentag

Blomsten er nu klar til at blive syet på.
Du kan selvfølgelig bruge blomsten til lige det du har lyst til. God fornøjelse.

fredag den 12. august 2011

Bryllupsdag

Der sker ikke det vilde på bloggen i disse dage. Det har været helt hårdt at komme igang efter ferien. Og der har været så meget andet der har fyldt herhjemme, bl.a. børnehave start, arbejde, fødselsdag og så var der også lige vores bryllupsdag igår.

Der er nu gået hele 4 år siden denne skønne dag:
Hvis i undrer jer over hvad min kære mand laver der nede under kjolen, så er han vist ved at rette lidt på strømpebåndet. Det var en fantastisk dag, fyldt med lykke og kærlighed - og heldigvis blomstrer kærligheden stadig herhjemme, og manden havde da og favnen fuld af de skønneste røde roser igår, da jeg kom hjem fra arbejde.
 I hjørnet nederst kan i lige skimte mit evighedsprojekt, lige nu ligger det stille, men håber da engang at jeg får det lavet færdigt til det lækreste tæppe.

Eftermiddagen blev brugt på masser af hygge med tøsebarnet - hun havde lyst til at lave perler, så det var det der blev lavet. 





Håber i får en dejlig dag, her skal forberedes til Brunch for hele familien i morgen, så krea må desværre vente lidt endnu.

mandag den 8. august 2011

Hipp Hipp Hurra

I dag er det så min fødselsdag. Manden havde hejst flaget og sat små flag i krukkerne udenfor hoveddøren iden han kørte i morges. Det var så hyggeligt at stå op til.

















Vejret er lige nu ikke videre fantastisk, men håber det kommer indenfor kortere tid - der er da udsigt til lidt blå himmel.














Morgenen er blevet brugt på at hygge med tøsebarnet inden hun skulle i børnehave. Jeg har fri i dag og har kun et par små ting der skal ordnes, resten af dagen står på hygge, lækker mad til aften og endnu mere hygge med familien.

En fantastisk overraskelse var det da det her til morgen bankede på døren. Udenfor stod en dame med disse:
















Det er min mand der har sørget for at disse blev leveret. Han er da for dejlig. Det var virkelig en stor overraskelse, da jeg nok må indrømme at han er virkelig dårlig til det med blomster. Jeg plejer normalt selv at købe dem, men det er bare endnu bedre når de kommer fra ham.

torsdag den 4. august 2011

DIY - Hæklet Bøllehat til Build a Bear

Hatten er hæklet i bomuldsgarn på hæklenål nr 3.

Start med at lave 4 lm der samles til en ring med en km
(NB. alle omgange startes med en lm og afsluttes med en km)

omg 1: 8 fm i ringen
omg 2: 2 fm i hver

omg 3: 1 fm i første m, 2 fm i næste m - gentag omg rundt
omg 4: 1 fm i de første 2 m, 2 fm i næste m - gentag
omg 5: 1 fm i de første 3 m, 2 fm i næste m - gentag
omg 6: 1 fm i de første 4 m, 2 fm i næste m - gentag
omg 7: 1 fm i de første 5 m, 2 fm i næste m - gentag

omg 8-10: 1 fm i hver

omg 11: 1 fm i de første 6 m, 2 fm i næste m - gentag
omg 12: 1 fm i de første 7 m, 2 fm i næste m - gentag

omg 13: 1 fm i hver

Nu laves der huller til ørerne
omg 14: 1 fm i de første 13 m, 14 lm (spring 11 m over), 1 fm i de næste 21 m, 14 lm (spring 11 m over), 1 fm i de sidste 16 m
omg 15: 1 fm i hver (der hækles 11 fm i lm buen)

omg 16-24: 1 fm i hver

omg 25: 1 fm i de første 3 m, 2 fm i næste m - gentag
omg 26: 1 fm i de første 4 m, 2 fm i næste m - gentag

omg 27-31: 1 fm i hver

Der afsluttes med en omgang krebsemasker.

Resultatet skulle gerne se nogenlunde sådan her ud:
Pynt evt. hatten med en hæklet blomst, som vist på det øverste billede.

Jeg har krimset en opskrift på blomsten ned et sted, på nogle papirer fra ferien der endnu ikke er pakket ud, men skal nok lægge den på bloggen inden længe.


onsdag den 3. august 2011

Build a Bear

Overskriften siger det hele, ny beboer er flyttet ind. Tøsebarnet har fået en Build a Bear. Hun startede hendes sommerferie med et par dage hors mormor og morfar, og da mormor tidligere havde lovet hende en sådan bamse, så var det et rigtigt godt tidspunkt da de jo netop var på tilbud.

Dette var ikke uden lidt kaos (fortalt af mormor), der var masser af mennesker og ubeslutsomme børn. Og så lige mit eget tøsebarn der ikke rigtig kunne vælge, men i stedet havde indsamlet fem forskellige. Der blev dog truffet en beslutning ang bamsen. Det blev en hund - den hedder Vov Vov.

Så er det jo videre til tøj og sko - dette gjorde ikke det hele nemmere for mormor. Tøsebarnet mente ikke den behøvede noget tøj, kun nogle kondisko så den kunne løbe. Den fik dog lidt tøj alligevel.

Tøsebarnet kommer så rigtig stolt hjem fra ferien med hende nye ven Vov Vov og det er bare vældig. Lige ind til man skal sove. For Vov Vov kan jo ikke sove, da den ikke har noget nattøj (hvor pokker kom nu det fra?). Mor forklarer at den altså ikke kan få nattøj før den har sovet. Hun slår da også kun lige øjnene op inden hun igen siger at mor skal sy noget nattøj - det gør vi så, altså syr nattøj. Men det stopper jo ikke - så kunne den ikke se fjernsyn for den havde ingen dyne, den kunne ikke komme i byen uden kjole og den kunne ikke komme på camping uden bøllehat.

Ja ja det var lidt hektisk herhjemme aften inden vi trillede på ferie for vi skulle jo lige have gjordt Build a Bear klar også. Her kommer den:

Dette er så vores nye beboer der fylder en del i hverdagen, men det tager vi med. I kan vist lige skimte den hæklede bøllehat jeg fik fikset i sidste øjeblik, men god det blev den og tøsebarnet var tilfreds.

DIYen på bøllehatten lægger jeg på bloggen i morgen, så kan i også bare gå i gang med at pynte Build a Bear.

tirsdag den 2. august 2011

Sammestød med blind murer

I den første uge af vores sommerferie, var jeg så uheldig at møde en blind murer (forklaring følger). Dette resulterede i en del buler og ridser i min kære bil. Jeg havde lige forladt en parkeringsplads og da jeg så skal til at kører videre ud på vejen, bliver min bil og jeg angrebet af en ladbil. Bag rettet i den omtalte bil sad en murer. Han stiger ud af bilen og kigger underligt på mig - hvorefter han siger "jeg så dig slet ikke, men det er faktisk også 3 gang inden for de sidste par måneder", hvad f..... sker der lige for det. Manden burde måske lige få synet tjekket eller lære at bruge sidespejlene. Det er det så ikke bedre at jeg rent faktisk nåede at dytte af ham - men uden reaktion. Det tog ham også lidt tid at opdage at han holdte godt inde i min stakkels bil, for han blev da ved med at bakke, må da også indrømme at jeg fik lidt sved på panden da bilen begyndte at lette fra jorden. Da stoppede han så også. Resultatet er dette:




Bilen kunne køre, og trods den enorme bule i døren ved håndtaget, kan døren stadig åbne og lukke. Det trælse uheld fik ikke lov at ødelægge vores ferie, så bilen rammer ikke værkstedet før søndag aften. Hvorefter jeg så må vente til den igen er køre klar. I sådan en situation bliver man glad for mandens reserve bil.

Håber i andre er sluppet uden om lignende uheld og har nydt jeres ferie lige så meget som vi.

mandag den 1. august 2011

Børnehave start med ny madkasse

I dag startede tøsebarnet i Børnehave. Det var det første hun sagde da hun vågnede i morges og kunne ikke får sit tøj hurtigt nok på. Hun nåede dog alligevel at tjekke køleskabet 3 gange inden afgang for, at sikre sig at mor havde smurt madpakken.

Her er hun klar til at tage afsted, med madkasse - meget stolt. Det er en stor dag.
Jeg tilbragte den første time sammen med hende i børnehaven, hvorefter hun var på egen hånd nogle timer. Jeg hentede hende igen da hun havde spist sin madpakke, så hun kunne komme hjem og sove til middag. I morgen skal hun prøve at sove i børnehaven sammen med de andre børn.

Hun synes det har været rigtig sjovt i børnehaven, men var da også godt træt både til middag og her til aften. Men hun glæder sig til i morgen og har også allerede sikret sig at madpakken er klar.

Et billede af hendes fantastiske madkasse.
Jeps en madkasse med billede af tøsebarnet. Hvis du også vil have fingerne i en helt personlig madkasse til barnet, børnene eller børnebørnene kan den købes her til en rimelig pris. 

Her hjemme er vi vendt tilbage fra sommerferie, der kommer dejlige billeder på bloggen i løbet af de næste dage. Der er lidt praktisk der lige skal ordnes foruden vasketøj, rengøring og støvsugning, men mere om det i morgen. Nu vil jeg hygge med min bedste ven sofaen.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...