lørdag den 28. juli 2012

Flere shorts ...

... denne gang med påsatte lommer, som jeg jo havde lovet tøsebarnet. De har været færdige en god uges tid, men har først fået dem fotograferet igår.

Billederne er taget på hoppepuden - efter strenge ordne, hvad gør man ikke for at få lov til at tage et par billeder :-)






De er lavet efter samme mønster som de sidste, kun lommerne er ændret.

torsdag den 26. juli 2012

Ferie Stilheden ...

... har ramt bloggen.
Tøsebarnet og jeg startede ferie i sidste uge, som blev brugt flittigt i både haven, køkkenet og ved symaskinen. Jeg skal nok vise jer billeder løbende, men skal lige have gang i kameraet :-)

Manden har sluttet sig til vi andre her igår og inden solen stod op (igår) satte vi kursen mod Nordjylland.


Sol, Sommer, sandstrand & vesterhavet - så er der dømt ferie :-)
Håber at I andre enten har nydt, nyder eller bare glæder jer til ferie.

tirsdag den 17. juli 2012

Shorts ...

... ja her håbes stadig på bedre vejr. Jeg kunne simpelhen ikke stå for disse søde shorts og blev altså nød til at lave et par til tøsebarnet.

Det er helt fantastisk hvad man kan få ud af en simpel lille rest.






Mønsteret er fra Ottobre 3/2012, men bliver vist nød til at lave endnu et par da tøsen ikke er helt tilfreds med de små lommer og nu har bedt om et par med store lommer ... det må jo komme an på en prøve :-)

mandag den 16. juli 2012

Tungen lige i munden ...

... ja det havde jeg virkelig under denne opgave.

En af de dejlige damer i min mødregruppe, har sådan en generations dåbskjole fra mandens familie. Hun kunne godt tænke sig at få skrevet alle navne på, af de adskillige personer der er døbt i den. Hun må virkelig have tror tiltro til mine evner siden hun overlod arbejdet til mig.


Jeg er rigtig tilfreds med resultatet og håber også hun bliver det, når hun kommer og henter kjolen igen. Men hold da op, det var virkelig med sved på panden og tungen lige i munden - tror også jeg glemte at trække vejret en gang i mellem (af skræk for at ødelægge den).



Navnene er skrevet i kanten under blonden nederst. Drengene er skrevet med blå og pigerne med lilla.


I min familie er der også en dåbskjole der går fra generation til generation - men uden navne. Har i andre også en dåbskjole med historie?

onsdag den 11. juli 2012

Store Drømme ...

Energien er ikke helt i top lige i øjeblikket - godt vi har en ferie foran os.

Men en gang når energien er tilbage og en del af mine igangværende projekt er mindsket, drømmer jeg helt sikkert om en bunke tæpper i lækre farver - ligesom disse:



(billederne er fundet via google)

Måske jeg skal være glad hvis jeg nogensinde får lavet bare et - men man må jo heldigvis gerne drømme stort :-)

lørdag den 7. juli 2012

Stolt kommende storesøster

... det er hvad datteren er herhjemme. Det er nemlig ingen hemmelighed at vi udvider familien med et nyt medlem engang i december :-)

Tøsebarnet er meget stolt og glæder sig rigtig meget (endnu), og synes da også det var fantastisk da hun måtte fortælle det til familien.



Jeg syede hurtigt en yderst simpel kjole, der blev pimped med et hjemmelavet strygemærke :-)
Rigtig god weekend.

onsdag den 4. juli 2012

Blogtræf ...

Endnu engang inviterer Libbie til Blogtræf i Kolding. Hvis du er nysgerrig så kan du klikke HER for mere info og tilmelding.


Jeg skal helt sikkert med - skal du ?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...