onsdag den 26. september 2012

Hæklet Rangle + DIY

Jeg lavede egentlig dette forsøg til vores egen kommende søn, men veninden gik også hen og fik en dejlig lille baby dreng - så i stedet blev den foræret til hendes guldklump :-)

Jeg har dog skrevet opskriften ned undervejs så jeg kan lave nogle flere. Jeg deler den med jer, så kan i også glæde nogle små pus.


Materialer:
- hæklenål nr 2,5
- bomuldsgarn (rester)
- pladevat eller andet fyld

Den store ring:
- slå 16 lm op og saml til en ring med en km
- der hækles en fm i hver
- fortsæt rundt og rundt (der kan evt laves farveskift)
- fyldes med pladevat undervejs
- når den er ca. 35 cm lang lukkes af
- sy sammen til en ring og hæft ender

De små ringe:

- slå 9 lm op og saml til en ring med en km
- der hækles en fm i hver
- fortsæt rundt og rundt (der kan evt laves farveskift)
- fyldes med pladevat undervejs
- når den er ca. 17 cm lang lukkes af
- sy sammen omkring den store ring og hæft ender
- lave et par stykker mere

Håber i kan bruge den - Går ud fra at hvis i bruger opskriften at i så lige linker :-)
Rigtig god fornøjelse


mandag den 24. september 2012

KreaRum

De der har været hjemme ved mig - har forlængst bemærket at mit krearum er flyttet. Ja det er så faktisk ved at være et helt år siden. Men det er sjældent opryddet nok til billeder :-)

Men da jeg lige havde ryddet op i går så skyndte jeg mig lige at tage lidt billeder i morges. Derfor morgenbelysningen. Og uden løgn så ser det ikke så opryddet ud mere - det tager desværre ikke så lang tid at rode :-(





Tøsebarnet har også fået sit eget lille bord - hun vil så gerne være med og jeg synes det er så hyggeligt, når hun sidder der og syr :-)





Krearummet er flyttet fra 1 salen og ned (her var tidligere en stuen der aldrig blev brugt). Nu ligger det centralt ved siden af både køkken, spisestue og stuen. Det kunne vist ikke være bedre. Og så var det faktisk min mands forslag - han synes det var lidt hyggeligere når jeg nu bruger så meget tid i rummet :-).

onsdag den 19. september 2012

Sidste chance ...

Der er efterhånden ikke mange lysestager tilbage, så hvis du ønsker dig en er det ved at være sidste chance. Du finder alle info om lysestagerne i sidebaren.


Du har også mulighed for at lave en lækker byttehandel - jeg elsker nemlig byttehandler, bare send mig en mail, der er nemlig så mange ting jeg ønsker mig f.eks. div babyting, stof i drenge farver og alt muligt andet.

Jeg drømmer rigtig meget om et stykke frote stof (gerne retro og ik for tøset) på omkring 50x80 cm, så ligger du inde med det og gerne vil bytte eller sælge så send endelig en mail :-)

mandag den 17. september 2012

Give Away

Det må være tid til en lille Give Away her på bloggen - og denne gang er det til alle de kreative kvinder derude :-)

I samarbejde med Garn Garagen udloddes nemlig 2 stks billetter til Kreative Dage i Fredericia. Messen finder sted fra d. 26 - 28 oktober, og du kan læse meget mere om hele arrangementet lige her.

Kender du ikke allerede Garn Garagen så er det bestemt værd at tjekke deres garn og lækre opskrifter ud. Du finder dem selvfølgelig også på messen - med en masse lækre nyheder :-)


Regler for deltagelse er følgende:
1 lod for at være fast læser af bloggen + lægge en kommentar til dette indlæg.
eller 
5 lodder for at være fast læser + lægge en kommentar + linke til denne give away fra egen blog (du er velkommen til at låne billedet)

Der bliver trukket en vinder d. 1 Oktober :-)

Desuden er der også mulighed for at vinde billetter på GarnGaragens Facebook side som du finder lige her.

Held & Lykke

onsdag den 12. september 2012

Vendespil + DIY

For længe siden så jeg et lignende vendespil her og havde faktisk glemt alt om det, indtil min mor en dag nævnte at hun ledte efter et vendespil - til børnebørnene. Så frem med papir, blyant og farver - dette resultat kom der ud af det.



Jeg er faktisk så glad for resultatet at jeg har gemt det til os selv - og lovet min mor at lave et mere.

Det var super nemt at lave, så kan kun anbefale andre at lave et også - så kan lige fortælle kort hvordan jeg har gjort.


Jeg har printet motiverne ud på hvidt karton - 2 stk af hver :-) Hvis du vil bruge mine skabeloner kan du finde dem lige her og her.

Farv billederne og klip dem ud. For ekstra beskyttelse har jeg sat noget klar folie hen over (altså det der man klæber på bøger - kan vist købes i boghandler)

Tegn og klip derefter samme antal på farvet karton, dette er bagsiden - mine er gule.


Med en limstift har jeg sat de to stykker karton sammen. Ikke meget lim bare nok til at de ikke glider fra hinanden.

Herefter er der syet på symaskinen - eller rettere kanten er zigzaget rundt. Jeg har brugt mørke lilla sytråd.


Fortsæt således til du har klaret alle brikkerne og så skulle du gerne ende med sådan en lækker bunke.


Nu mangler du bare lige at folde en lille æske på bedste vis og eventuelt dekorere den


Nu er du klar til at spille med ungerne - eller forære en lille gave til en du holder af.
Rigtig god fornøjelse.



tirsdag den 11. september 2012

Hæklet tæppe

I har jo tidligere fået et lille glimt af dette projekt, som jeg startede lige før sommerferien. Nu er det færdig - eller det har det jo været et par uger, men var vist lidt sløv med kameraet :-)

Flere gættede på at det var et babytæppe til næste ankomne, men faktisk er det et kæmpe stort tæppe til vinterhygge i sofaen, hvor det allerede har fundet sin plads.



Tæppet måler ca. 145 x 200 cm, og er hæklet i Peruvian Highland Wool fra Filcolana. Garnet har lagt i gemmerne længe, da det oprindeligt var tiltænkt noget helt andet tilbage i sin tid. Men nu har jeg brugt det og er så over glad for resultatet :-)

mandag den 3. september 2012

Make over ...

... af et par gamle stole.

Min mand knokler der ud af mens homonkvinden hunser :-) Har har nemlig brugt de sidste 2 weekender på at lave børneværelse til næste ankomne.

Men han har også haft gang i spraydåserne - adskillige ting har fået en make over, men det kommer løbende som jeg har fået taget billeder.

I første omgang er det disse stole der stod for tur.






Så kan kreadamerne også komme til at sidde ned i aften :-) To af stolene skal ind i krearummet, og en skal ovenpå til et gammelt bord og den sidste er bare ekstra - endnu.

Stolene var alle mørkegrønne før - så synes bestemt de er meget kønnere nu. De bliver prikken over i´et i krearummet, som faktisk er flyttet og lavet meget anderledes end tidligere vist. Men billeder kommer snart.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...