lørdag den 31. marts 2012

Flere Lysestager

Det glæder mig at kunne fortælle at de mange bestilliger på lysestager nu er sendt afsted. Manden er pt på posthuset med dem. Håber de alle falder i god jord og glæder mig rigtig meget til at se hvilke farver de umalede får.

Her er lige et par farve eksempler:



Af en eller anden grund tror jeg det er næsten lige meget hvilke farver der er brugt - de er altså bare super fine lige meget hvad :-)

Rigtig god lørdag til alle - vi skal i byen, da min mor holder sin 50 års fødselsdag for hele familien.

torsdag den 29. marts 2012

Orden i konstant kaos ...

Jeg kan godt lide når der er ryddet op og alt for en (som regler meget kort) stund er på sin plads, men nogle ting har altså bare ikke den mest optimale plads - åbenbart.

Nøgler, spænder, elastikker, snotpapir og div papir - er nogle af de ting jeg synes vi har sværrest ved at holde styr på. Ind til nu har det haft forskellige pladser i køkkenet, men af en eller anden grund var det sjældent de rent faktisk nåede derud. Alle tingene landede på kommoden i spisestuen, hvilket ikke er så mærkeligt da det er det afsætnings sted man møder når man kommer ind.

Så nu er der blevet omrokeret - det gik ud over kommoden der nu har fået en effektiv funktion i stedet for pynt.

 Kommoden rummer nu en helt masse forskellige ting - men er ret tilfreds med resultatet.

 Udstilling af tøsebarnets kreativiteter.

 De løse papirer er blevet samlet (en cornflakes pakke der er delt midt over og beklædt med tapet) på bedste vis. Kalender og kuglepenne ligger klar.

 I den lille skål ligger alle smådims og nøgler - så skal vi ikke lede så længe.

Snotpapir står klar til brug og er altid inden for rækkevidde. Den lille akrylæske rummer tøsebarnets spænder, elastikker og andet der rent faktisk burde være på badeværelset eller bare oppe på første sal :-)

Det er nu ved at være 14 dage siden at jeg fik dette lavet og det fungerer rigtig rigtig godt herhjemme. Det flyder ikke længere med spænder og andet godt i sofaen. Det bedste af det hele er at nu er der rent faktisk orden på vores konstante kaos ...

tirsdag den 27. marts 2012

Forårs weekend

... ja jeg ved godt at weekenden for længst er slut, men synes bare slet ikke at jeg kan følge med i disse dage. Vi har haft en super skøn weekend hvor vi bare har hygget og nydt det gode vejr.
 Der blev plantet nye blomster og løg i krukkerne ved hoveddøren, nu ser det igen hyggeligt ud når man kommer hjem.



 Der blev også plantet blomster i legehusets altankasser - tøsebarnet synes det ser så fint ud og vander flittigt (far hælder vandet fra når hun er gået ind, så blomsterne ikke drukner).

 Lækker mintgrøn lanterne fundet i Rema1000 pynter på bordet.
Scoreblomster fra min mand - han synes lige han ville imponere mødregruppen der var på besøg i søndags, - det sagde han altså selv.

Nu skal jeg lige har nær studeret kataloget fra stof og stil inden i morgen hvor den står på tøsetur.

lørdag den 24. marts 2012

Forandring af Legekøkken

... der ændres, forbedredes og flyttes rundt her i hytten. Jeg ved ikke helt om det skyldes foråret, men af en eller anden grund får huset den helt store tur lige i øjeblikket.

Idag var det tøsebarnets legekøkken der lige blev rokeret fra den ene ende af køkkenet til den anden. Synes det er blevet super hyggeligt og nåede også kun lige at tage billederne inden hun ellers gik i gang med at kokkerere.






Døren bag legekøkkenet bruges ikke, så derfor var det jo en super mulighed at bruge pladsen mere effektivt.

Jeg kan godt forstå at hun elsker at være i køkkenet sammen med os andre, håber også at det fortsætter således.

tirsdag den 20. marts 2012

Endnu et ...

... pudebetræk har forladt hytten.

Denne gang udelukkende pasteller - det er rigtig fint på sin egen yndige måde. Synes dog at alle jeg har lavet har haft hver sin charme.





Nu  mangler jeg så bare lige at få lavet min egen pude færdig og så er der altså dømt pause fra pudebetrækkene det næste stykke tid.

Hvad er i til - pasteller eller farver?

søndag den 18. marts 2012

Vinderne ...

... så blev der fundet et par vindere af min Give Away og pakkerne med plexiglas pladerne er klar til at flytte videre.

Da det nu er mandens fødselsdag i dag er det altså ham der har fået lov til at trække de heldige.


Vinderne blev følgende:
Eva - med bloggen louley.blogspot.com & SuperPrinsessen (ved ikke lige hvilket navn der gemmer sig bag bloggen) http://superprinsessen.blogspot.com/

Hvis i begge to lige vil sende mig en mail (fantastisksommerfugl@hotmail.com) med jeres adresse, så sender jeg pakkerne afsted.

God aften


torsdag den 15. marts 2012

Håndarbejdsmesse ...

... i Middelfart i denne weekend - der går resten af denne uge for mit vedkommende. Opdager du først at der er messe nu, så kan du finde alle informationer her.

Jeg har tænkt mig at hygge på Garn Garagens Stand, men en masse dejlige kvinder, bla. Ellen Holm (hun laver så flotte strikkedesigns). Håber selvfølgelig også at der kommer en masse søde kunder forbi :-)

De sidste par uger er gået med en del forberedelse, bla er der lavet super lækre kits til et tørklæde i dobbeltstrik (det har været i Hendes Verden), se bare her:



Opskriften kan købes seperart hvis man ikke har den fra Hendes Verden.

Dobbeltstrik giver et super flot resultat - man skal bare lige vide hvordan man gør, for det er faktisk slet ikke så svært som man skulle tro - jeg lærte det på en god time.


Håber at i kigger forbi hvis i nu alligevel er i Middelfart i weekenden.

lørdag den 10. marts 2012

Sættekasse

Det er ikke så længe siden jeg købte denne store sættekasse hos søstrene. I går aftes kunne den konkluderes færdig og ophængt.

Babuskaen fandt tøsebarnet i en butik på Tenerife (prøvede ellers at få hende til at vælge en anden farve men uden held, så jeg lever med den).

Jeg er super glad for resultatet. Tidligere var vægen nemlig rigtig rodet at se på - men nu er den helt perfekt. Jeg har gået og nydt den hele formiddagen, mens den her hjemme står på kraftig oprydning og sortring - hvilket er enormt tiltrængt, bare knap så spændende :-)

Om lidt skal vi heldigvis besøge veninden og familien som er taget i sommerhus - så får jeg jo også en lille pause fra oprydningen. 

torsdag den 8. marts 2012

Vejledning til fjernelse af kommertarboks på den nye grænseflade

Der er rigtig mange der er godt trætte af de lange komplicerede kontrol ord der er kommer til, og derfor opfordres der til at dette fjernes. Det er jo rigtig ærgerligt at der bliver færre kommentarer fordi der ikke er overskud til at skrive de der forbandede umulige ord.

På opfordring har jeg derfor lavet en vejledning der viser hvordan man fjerner kontrolordene, hvis man altså har den nye grænseflade.

Har du stadig den gamle grænseflade har Trine lavet en rigtig fin vejledning som kan findes her.

Når du logger ind skulle det gerne se nogenlunde sådan her ud:

Klik på blognavnet - så du kommer frem til dette:

Tryg på "indstillinger"

Tryk på "indlæg og kommentarer"

Rul en lille smule ned på siden under kommentarer og her trykkes der på "aldrig". Kommentarkoderne burde nu være væk og vi kan igen få skrevet en masse kommentarer.

HUSK at trykke på gem - øverst i højre hjørne.


Rigtig god dag til alle



tirsdag den 6. marts 2012

Eksperiment ...

... der er blevet tegnet, maler og strøget. Resultatet er blevet små punge så lige passer til en håndfuld hæklenåle:





Det er bestemt ikke sidste gang jeg eksperimenterer med at lave strygemærker.


Jeg biksede en hel del med at få teksten spejlvendt, men det lykkedes og jeg er super glad.

Den på det øverste billede har jeg beholdt selv resten har jeg doneret til dette projekt.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...