onsdag den 3. juli 2013

Det var den ... gang

Jeg har her på det sidste været rigtig utilfreds med vores éntre/indgang/gang - der virkelig ikke fungerer med 2 børn, barnevogn og uendelige mængder overtøj & fodtøj - når der ikke er mulighed for at gemme det nogen steder.

Se selv her:




Fredag morgen (hvor billederne er taget) besluttede manden at splitte det hele ad (ja altså for at gøre mig glad). Væggen hvor der på billederne hænger overtøj er blevet rykket en halv meter ind i køkkenet, alt er brækket ned, alt gulv fjernet, hvorefter der så er blevet støbt nyt gulv med gulvvarme. Lige om lidt holder vi sommerferie og gulvet skal hærde af til vi kommer hjem igen - hvor vores gang projekt fortsætter.

Der er ingen tvivl om at det nok skal blive godt, for udvidelsen gør det muligt med højskabe til overtøj mm.

Jeg har taget lidt billeder undervejs:
 Ny væg sættes op mellem de to rum

 Ja sådan ser der så ud under trægulvet i vores hus - ufatteligt at det kan holde

 Lidt til de dårlige nerver - trappen hænger en meter over gulvet i en enkelt stolpe - det skal lige tilføjes at den hænger der endnu :-)


Der støbes nyt og helt sikkert mere solidt gulv.

Vi har sovet en enkelt nat i stuen, da vi ikke kunne komme op på førstesalen, den aften gulvet blev støbt. Tøsebarnet synes det var vældig hyggeligt, og det gik da også helt fint (sov bare knap så godt), men det er uden tvivl det hele værd.

Så farvel til gammel gang og goddag til ny gang.

mandag den 1. juli 2013

Slet ikke så lille mere ...

Ja det er mindste manden der er tale om i dette tilfælde. For han er passeret et halvt år og har fået den ide at mælk er farligt - så nu har han også skippet det der med sutteflasker. Så selvom jeg ikke lige havde forestillet mig at stå og lave havregrød (som tøsebarnet aldrig har spist) klokken tidligt om morgen - ja så er det faktisk det jeg gør lige pt.

Han bliver simpelthen så hurtigt stor at jeg næsten ikke kan følge med. Han kan ikke kravle, men bakker rundt og faktisk også i rimelig tempo, han snakker og griner og er faktisk en rigtig glad dreng :-)
Lige nu er han meget optaget af forskelligt legetøj, som bliver flyttet fra hånd til hånd, smagt på og kastet med.

Samtidig har han været så heldig at få lov til at teste en super lækker rangle fra Purebaby.dk - og den er virkelig et hit. Den har den perfekte størrelse til de små babyhænder, og samtidig er den ikke større end at den nemt kan puttes i tasken.





Ranglen fåes i flere farver, du kan finde dem alle her. Desuden er det er super lækker webshop, med et flot udvalg og skønne gaver til de små.

Dagene flyver afsted og jeg hvis jeg tænker over hvad jeg får lavet - ja så ved jeg det helt ærligt ikke. Tiden forsvinder bare gennem fingerne på mig. Men jeg nyder alligevel hvert et sekund med min familie.



Dette indlæg er sponsoreret.
Jeg har modtaget dette produkt for at teste og anmelde det.
Ord og meninger om produktet/firmaet er helt min egen.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...