tirsdag den 12. juli 2011

Nålepuder

Her hjemme knokles hårdt for at få alle manglerne gjort færdige og klar inden vi tager på ferie mandag morgen. Der ordnes have, der males, der syes og der hækles på livet løs. Jeg skal nok vise det hele løbende som det bliver færdig.

Jeg har aldrig ejet en nålepude, hvilket heller aldrig har været det store problem, før nu. Der er et meget langhåret gulvtæppe i mit syværelse, og det kombineret med en lille pilfinger der elsker at hjælpe, er faktisk ikke det mest optimale. Vi har her på det seneste fået et par nåle i fødderne.

Så jeg måtte altså lave en nålepude. Jeg har flere steder i blogland set en hæklet blomst som nålepude og var også så heldig at finde opskriften på den lige her.
















De var rigtig nemme at lave, så det blev til hele 3 stk da jeg først var igang. Meget simpelt alt man skal bruge er lidt garnrester, pladevat og et par knapper.

Nu må jeg hellere lige få sat lidt tapet på tøsebarnets bord, så det er færdigt og klar til i aften hvor hun kommer tilbage fra en to dags ferie hos mormor og morfar.

2 kommentarer:

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...